Førstejuledag hjemme hos os står i leg med julegaverne, biksemadens og den friske lufts tegn… Det sidste blev i år til en tur rundt ringstien for Nuka og mig.

Vores tur startede i det smukkeste vejr, og Nuka bevægede sig i et roligt tempo, hvor han fik alle dufte med. Jeg er sikker på, han kan fortælle, hvem der var her, hvornår de var her, og hvem de var her med…

I forlængelse af vores snak lillejuleaftensdag havde Nuka og jeg aftalt, at jeg skulle fortælle en historie på vores tur… en historie som Niels Bohr brugte til at beskrive, hvordan det måtte være som etnograf at skulle beskrive en fremmed kultur. Når vi havde aftalt denne historie, så var det både for at bruge forholdet mellem forståelse og beskrivelse som en platform til vores forsøg på at forstå sammenhængen mellem sandhed og klarhed, men det var også en lille forklaring på ”Hvis jeg var dig, ville jeg handle som du” den sætning, vi skrev i ”Tal ordentligt”.

Og nu til historien:

”Lad os sige, sagde han, at man pludselig opdager et hidtil ukendt indianerfolk ved Amazonfloden. Nationalmuseet vælger at sende en etnograf, en almindelig dansker, derud, for at han kan studere det pågældende indianerfolk. Han finder frem til stammen, medbringende filmkamera, skrivemaskine, notesblokke og så videre og bliver vel modtaget i stammen. Her beskriver han så indianernes levevis, deres sprog, deres jagtredskaber, madkultur, påklædning, regndanse, soldanse og så videre og via en forbindelse længere ned ad floden, sender han sine rapporter hjem til nationalmuseet i København.

Men efterhånden går det op for den dygtige etnograf, at han nok kan beskrive det alt sammen temmelig klart og detaljeret, men at han på den anden side ikke rigtig forstår indianernes mange ritualer. Efter nogen tid finder han ud af, at han bliver nødt til at deltage i de indfødtes regn- og soldanse, og langsomt begynder han at fornemme, hvordan det er at være som de indfødte, og hvad de oplever og føler i forbindelse med ritualerne.

Men han føler sig hæmmet af, at han til stadighed er en iagttager, der filmer, skriver rapporter og analysere det hele. Han oplever den store modsætning mellem beskrivelse og forståelse. Så derfor beslutter han efter svære overvejelser at leve og være ligesom alle de andre i stammen. Ergo smider han kamera, skrivemaskine og notesblokke i floden – og siger farvel til rollen som registrerende observatør.

Efter nogle år føler han sig næsten fuldt og helt som en amazon-indianer; men han er stadig lidt hæmmet af sit danske sprog og erindringerne om Danmark. Efter en årrække glemmer han endelig hele sin fortid. Han er ikke længere etnograf, og nu ved han, nu forstår han, hvad det vil sige at være som de andre i stammen. Men nu kan han jo ikke længere beskrive det. Og, sagde Bohr så med et smil, så bliver nationalmuseet jo nødt til at sende en ny etnograf derud”

Her handler det komplementære forhold ikke om sandhed/klarhed, men om forståelse/beskrivelse – Fuld forståelse udelukker enhver form for beskrivelse og vice versa. Det kan sandsynligvis gradueres, men det er blandt andet derfor, man ikke skal bruge sætningen: ”Hvis jeg var dig, så vil jeg gøre sådan og sådan,” for hvis du var mig, og du derfor forstod mig til fulde, så ville du gøre præcis som jeg…

Nuka vendte sig rundt og så op på mig, som om han sagde: ”God historie… og måske er det også det, der er forskellen på sandhed og fiktion! At fiktion skal give mening, det behøver sandheden ikke?” Han vendte sig og gik videre…

Jeg tænkte for mig selv… Måske… Måske har både Nuka og Bohr en pointe… Sandheden er måske så sløret, indviklet og svært fordøjelig, at den sjældent giver mening for flertallet, og derfor kan den være udfordrende både at forklare og forsvare? ”Løgnen” eller fiktionen derimod er lettere at omsætte, da den kan forklares, så den står klart, tydeligt og er meningsgivende…

Jeg så på Nuka og sagde: ”Men vi bør vel huske på: trods det faktum at sandheden indimellem kan opleves som magtesløs, så findes der ikke en levedygtig erstatning for den!”

Vi fortsatte vores tur rundt ringstien i rask tempo og med en larmende tavshed omkring os.