Mandag aften gik Nukas og min aftentur ind til byen. Nuka viste vejen. Klokken var lige omkring 18:00, så butikkerne var ved at lukke ned for dagens forhåbentlige gode handel. God stemning, smil, grin og små samtaler på tværs af butikkerne. Det gjorde både Nuka og mig glade.

På torvet ”landede” vi på en bænk og talte kort om vores tur gennem byen. Jeg bragte professor i filosofi, Onora O´Niell, på banen; hun formulerede sætningen: ”alt hvad der er afklaret er, at væsner, der deler en verden, ikke kan bygge denne deling på principper, de ikke kan dele.” Nuka forstod sætningens styrke, han drejede hovedet og så på mig. Han forstod den ikke kun som betydning af det, vi lige havde oplevet på vores tur gennem byen, men også i en større sammenhæng.

Det virker også mærkeligt, at en så simpel sætning, der står så klart og tydeligt, at den er kongruent på tværs af tungemål, ikke gør, at folk stopper med at bekrige hinanden. Både lokalt og globalt…
Hvorfor bliver vi ved med at fokusere på forskelligheder, på principper vi ikke deler, fremfor at se på alt det vi er fælles om, alle de principper vi godt kan dele? Hvis vi krydrer sætningen en smule med Kants kategoriske imperativ, som han formulerede tilbage i 1785 således: ”Handl kun ifølge den maksime ved hvilken du samtidig kan ville, at den bliver en almengyldig lov.”  Sagt på et lidt mere nutidigt sprog kunne det lyde således: Du skal handle efter de udkast (planer, tilskyndelser, tilbøjeligheder) som du kan ville at andre burde følge.

Så bliver det til, at vi I frihedens tegn bør leve sammen med andre i frihed, således at vi ikke begrænser vores egen frihed ved at begrænse andres og dermed undergraver egen frihed…

Nuka lagde sig og ventede på et længere foredrag om autonomi som grundlag for at træffe et frit valg… Men det var blevet sent, så vi rejste os og begyndte at gå op ad Præstestræde mod Nørrevold. Vi nød turen i stilhed…

Da vi drejede ud på Nørrevold, fik Nuka øje på et palæstinensisk flag, der flagrede i den mørke aftenvind. Han stoppede op, så på mig som om han sagde: ”Hvorfor kan de ikke finde ud af det dernede?” Jeg svarede: ”Det er ikke det enkelte menneske, der ikke kan finde ud af det… Det er noget større, der har magten over dem… De er ikke frie til at handle frit, hverken på den ene eller den anden side af konflikten. Hvis de var det, ville ethvert menneske handle menneskeligt og ikke “kun” som et produkt af historien.”

Nuka rystede på hovedet: ”Det må være et menneskeligt anliggende at handle umenneskeligt…”

Jeg stoppede os begge, klappede ham blidt på hovedet og sagde: ”Det må blive en anden gang, vi taler om det.”… og så gik vi videre i stilhed…