Nuka og jeg så Valdes Jul på TV2 sammen med yngste pigen i går aftes…

Der er til julekalenderen lavet en sang, hvor der i et af versene synges:

”Kun hvis du lytter, vil du forstå
venner, som taler et andet sprog”

Vi hørte sangen her til morgen, og da ovenstående vers blev spillet, lagde Nuka sit hoved på mit lår, som om han sagde: ”Der kan du selv se…”

Jeg tænkte over det. Hvad er det egentligt, Nuka mener, jeg kan se… At jeg skal lytte noget mere?

Men så slog det mig… Nuka mener inkongruensen mellem forskellige ”tungemål”…  Ligesom der i Julekalenderen er inkongruens mellem skovens og Valdes ”tungemål,” så er der det selvfølgelig også mellem Nukas og mit… På et tidspunkt har jeg skrevet om den tese, at der kan være inkongruens mellem forskellige faggruppers tungemål og mange andres også… f.eks. forældre, ledelse, politikere etc. Vi taler ikke samme ”tungemål,” og hvis vi skal tale sammen, skal vi have skabt kongruens mellem vores ”tungemål”… og hvis vi ikke kommunikerer med hinanden, men kun til hinanden, så finder vi aldrig ud af det…

Nuka så op på mig igen, som om han spurgte: ”Hvorfor bliver du så ved med at bruge alle de ord?” og han har helt ret… Det bliver lidt som, når man ser på farveinddelingen på henholdsvis dansk og kymrisk, så kan vi se, at på kymrisk er der kun ét ord for grønt og blåt (gwyrdd), hvor vi på dansk har to ord… Så hjælper det jo ikke noget, jeg beder dig om at male stuen gwyrdd, du maler den grøn, og jeg mente blå! Så kan vi pludselig have en konflikt, der ikke nødvendigvis bunder i uenighed om farven, men blot fordi der ikke er kongruens mellem vores ”tungemål.”

Nuka har igen helt ret. Det var det, der skete, da jeg sagde ”tygge”, det kan betyde flere ting på mit tungemål, men hos Nuka betyder det kun en ting…

Billedet er fra i lørdags, da vi havde Walk and talk eftermiddag…