Wauu en helt igennem fantastisk dag ved vandet – Nuka og jeg…

Jeg tænkte højt, mens vi gik langs vandet: ”Det er bedre at lide uret end at begå uret – Det var Sokrates, der i respekt for det demokrati, han ikke helt fandt ideelt, kom frem til dette princip”

Jeg opdagede først, jeg havde tænkt højt, da Nuka stoppede og så på mig, som om han sagde: ”Det vil sige, uanset hvor meget uret andre gør mod dig, så må du ikke gøre uret til gengæld?”

Jeg samlede en pind op og kastede den afsted, imens jeg svarede: ”Lige præcis Nuka, man bør under ingen omstændigheder gøre uret, uanset hvilke betingelser der går forud.”

Nuka spænede afsted for at hente pinden, imens jeg tænkte på, om princippet egentligt har noget med vores dømmekraft at gøre? En dømmekraft der opstår og trænes f.eks. i udveksling af politiske synspunkter?

Nuka kom logrende tilbage med pinden, han satte sig foran mig, slap pinden og så op på mig: ”Skal man så bare finde sig i alt? Alt det dårlige andre gør mod en?”

Jeg samlede pinden op og kastede den igen, imens jeg tænkte på, at princippet virker forholdsvist ulogisk og ugyldigt, men hvad handler det så om?

Jeg satte mig på en bænk med udsigt over vandet og lod mine tanker svæve afsted. Nuka kom hen og lagde sig ved siden af mig, med et fast bid i pinden. Han så på mig med sine store undrende øjne, som om han udbad sig en forklaring…

Jeg kløede ham bag øret og sagde: ”Måske er det sådan, at de principper, vi omgiver os med, først opnår deres gyldighed, når de bliver ført ud i livet på den helt rigtige måde. Og når principper bliver det, opnår de det vi kan kalde for eksemplarisk gyldighed, fordi de leves efter i et konkret liv og kan bruges som eksempel for andre. Det Sokratiske princip blev først gyldigt og mere end en filosofisk sandhed gennem Sokrates eget liv.”

Og måske var det det, lovene hentydede til, da de gennem Sokrates i hans dialog med Kriton sagde: ”Hvis du nu går bort fra livet her, vil du gå bort, forurettet, ikke af os love, men af mennesker. Forlader du derimod fængslet, gengælder uret med uret og ondt med ondt på så skammelig en måde, bryder alle dine aftaler og overenskomster med os og handler ondt imod dem, du sidst af alle burde handle ondt imod, nemlig dig selv, dine venner, fædrelandet og os, da vil for det første vi forfølge dig, så længe du lever; men dernæst vil vore brødre, lovene i Hades give dig en alt andet end venlig modtagelse. De vil nemlig være ganske klare over, at du har søgt at ødelægge os, så vidt det stod til dig.”

Nuka så på mig med trætte øjne, som om han sagde: ”og nu vil du vel sige, at det både blev til en praktisk og politisk sandhed, der inspirerer os alle til at handle på en bestemt måde?”

Jeg tog pinden, rejste mig og kastede den afsted, og imens hviskede jeg: ”Præcis min ven… Præcis.”